Kost

August 2015 078

I pasningsordningen serverer vi sund varieret mad afhængig af årstiden.

Vi vil begrænse sukkerindholdet i kosten til et minimum og  følge anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen om kost til børn fra 0 – 3 år. – og ellers bruge sund fornuft.

Vi ønsker dog at værne om de danske traditioner derfor kan der

– serveres et stykke kage til en fødselsdag

– Fastelavnsbolle til fastelavn

– Bålpandekager om sommeren

– Pebernødder til jul

Maj 2015 008

 

På en almindelig hverdag:

Formiddagsmaden vil næsten altid være brød med smør.

Til frokost serveres der rugbrød med pålæg. Vi vil sørge for at variere pålægget. Der vil ofte være fiskepålæg. Der serveres altid grøntsager til. Indimellem er der noget lunt til frokost. Sommetider laver vi varm mad.

Eftermiddagsmaden vil bestå af brød og frugt.
På en almindelig hverdag serveres der:

  • Morgenmad fra kl. 6.30 – 7.00 (forbeholdt de børn hvor begge forældre møder tidligt)
  • Formiddagsmad kl. 8.30/9.00
  • Frokost kl. 11.00/11.30
  • Eftermiddagsmad ca. 14.30 (børnene spiser når de står op fra middagslur)

Vi drikker vand til måltiderne.

Hver barn har sin egen vaskeklud ved måltiderne. Kluden og hagesmæk skiftes efter hvert måltid. Børnene får vasket hænder og mund både før og efter vi spiser.

Vi vil lære børnene at sidde pænt ved bordet og afhængig af deres alder inddrage dem i borddækning og oprydning.

Der serveres ikke speciel kost i pasningsordningen medmindre det er sygdomsbetinget. Erfaringer har vist os, at det fungerer bedst når alle børn spiser det samme.

 

Vi forventer at børnene kan spise alderssvarende kost, når de starter hos os.

Oktober 2015 068Børnene spiser så vidt muligt selv. Vi vil selvfølgelig holde øje og hjælpe børnene efter behov.

Vi oplever at det giver mere ro i spisesituationerne, når børnene spiser selv.

Hvis vi bliver inviteret hjem til fødselsdag privat – er det værterne der bestemmer hvad de vil servere for os – dog opfordrer vi ikke til et kæmpe sukkerindtag.

Hvis børnenes fødselsdage fejres i pasningsordningen er I meget velkommen til at tage et frugtfad, boller,  et stk. kage eller lign. med. Ellers finder vi på noget.